Et supplement til Jelling Street Quest

Boghandel på hjørnet af Gormsgade og Mølvangvej 1957

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

Samme sted 1920

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

I dette hjørnehus har der i næsten 80 år ligget en boghandel. Det var den kun 27-årige enke, Anna Marie Andersen, der i 1918 lejede sig ind i huset og indrettede en lille boghandel, der med årene blev berømt viden om. Med sig havde hun nemlig sin lille treårige datter, Asta. Inden Anna Andersen 1918 begyndte sin boghandel i Gormsgade 13, boede her skomager Lützen med sine 12 børn.

Huset blev revet ned, da vejen i 1936 skulle  udvides. Et nus hus blev bygget bag det gamle, inden man revet det ned
 Det ”nye” hus blev Anna Andersen ejer af. Huset var ret stort og familien Andersen havde altid flere seminarister boende. 

Lige så snart hun kunne, hjalp den lille Asta sin mor i butikken, og det var helt naturligt, at hun efter moderens død førte forretningen videre. 

Det var Asta, der gjorde boghandelen kendt. Asta Andersen var en stor personlighed. Hun engagerede sig stærkt i Jellings kulturliv og det var en oplevelse at træde ind i hendes boghandel. Her var mange bøger – og meget andet. Hvis vejret tillod det, sad Asta Andersen ved et bord udenfor butikken. Her kunne hun følge med i stort og småt og få en snak med alle, der havde et ærinde i Gormsgade. Boghandelen lukkede i 1997.

Asta Andersen, blev født på en ejendom syd for Jelling, som datter af Anna og Marius Andersen.
Astas far døde pludseligt efter få dages sygdom, da Asta kun var 5 måneder gammel.
Herefter arbejdede Astas mor hos bager Jacobsen i Jelling, og fra 1918 drev hun boghandel på hjørnet af Mølvangvej og Gormsgade, hvor nu Surdejsbageren ligger.
Asta stiftede ikke selv familie. Hendes mor havde passet hende fra hun var spæd og havde i øvrigt klaret sig uden hjælp. Asta følte en dyb forpligtelse overfor sin mor, og valgte tidligt at følge i moderens fodspor og videreførte boghandelen.
Før Asta Andersen tog sin uddannelse som boghandler på Boghandlernes Højskole, gik hun på Snoghøj Gymnastikhøjskole og en tid underviste hun i gymnastik på seminariets øvelsesskole i Jelling.
Asta deltog aktivt i alt hvad der rørte sig i Jelling. Hun deltog i folkedans, gymnastikopvisninger, dilettant opførelser i Håndværkerforeningen og på seminariet. Der var ofte bud efter hende til de kvindelige roller i seminariets dilettant opførelser, idet der frem til 1958 kun var mandlige studerende på seminariet.
Jellings historie var en af Asta Andersens store interesser. og hun var en ivrig fotograf. Hun fulgte nøje med i de arkæologiske udgravninger, og færdedes hjemmevant blandt de mange museumsfolk og arkæologer, der besøgte Jelling.
Byen Jelling var hendes hjertebarn, og hun vidste meget om byen og dens beboere.
Og hun blev en person, der var kendt og skattet i hele byen, og der er i 2022 startet byggeri af et villakvarter, opkaldt efter hende i Jelling

Hjørnehuset med boghandel 1918 - før det blev revet ned i 1936 og erstattet af en ny hjørnebygning trukket tilbage fra vejen

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

Asta Andersen foran sin boghandel,
som lukkede i 1997

Erling Nygaard, Jelling/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

In English - press link

Sidste nyt 28/3 2023:

Billeder fra KØS
Museum for kunst i det offentlige rum

Bronzeskulpturen ”Confiance” har fået en fin placering på Gorms Torv med Gorms Høj som fornem baggrund. Det er én af dansk skulpturhistories største og fornemste skulptører, Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), der har udført værket i 1963. Indtil 2017 var de placeret foran Jellings rådhus

Confiance blev i 1982 blev afsløret foran rådhuset i Jelling. Og Confiance betyder tillid. Ved afsløringen fik byrådets medlemmer hurtigt vendt titlen til "tillid til kommunens styre". Det var Jellings tidligere borgmester, Karlo Søndergaard, der havde måttet trække i det officielle tøj for at afsløre skulpturen. Dens udseende var nu ikke nogen hemmelighed: den har gennem længere tid stået i rådhusets forhal. Skulpturen er udført i bronze af den 71-årige Sonja Ferlov Macoba. har tidligere været i gruppe med blandt andre Asger Jorn.

Og hvem var det så, der i Jelling sørgede for, at man også her til evig tid kunne mindes tilbagekomsten af det tabte land? Ikke overraskende var det igen forstander Skat-Rørdam, der stod i spidsen for at få etableret dette smukke mindesmærke her i Jelling.

I Jelling var stenen klar på en af de vigtige datoer i denne forbindelse, nemlig dagen hvor Christian x red over den gamle grænse ved Taps, den 10. juli 1920.

Stenen blev afsløret 10. juli 1920 i silende regn. Men det skulle være denne dag, hvor hele Danmark sammen med Sønderjylland fejrede Genforeningen. Dagen begyndte med en Genforeningsgudstjeneste i kirken kl. 12. Kirken var fyldt til sidste plads. Kl. 16 begyndte et møde i seminariets gymnastiksal, der også var stuvende fuldt. Først talte seminarielærer Marius Sørensen og så tog naturligvis Skat Rørdam ordet. Han talte blandt andet om ”Opfyldelsen af vort største nationale håb” og at ”det sønderjyske spørgsmål har gjort os mere danske”.

Herefter gik hele forsamlingen ud i anlægget, hvor stenen stod omvundet med Dannebrog. Igen sagde Skat Rørdam et par ord, hvorefter han fjernede sløret og overgav stenen til Jelling by. På stenen er ridset navnene på de fire sønderjyske amter, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Der er også en lille tekst af Grundtvig: ”Altid det dages dog på ny, hvor hjerternes Morgen venter”. Teksten er en direkte reference til Skat Rørdams hovedpointe i hele det sønderjyske arbejde: HÅBET. Håbet går igen i alle hans taler i forhold til det sønderjyske spørgsmål.

Stenen stammer fra en udgravning af banelegemet ved Jelling, hvor den blev skænket til Skat Rørdam. Ligesom ved Uffestenen måtte en flok seminarister slæbe den op til forstanderboligens have. Men nu kom den så til at virke som Genforeningssten.

Stenen var 1914 fundet ved udgravning af banen
efter statens overtagelse.
Efter nogle år i forstanderboligens have blev den
 til Genforeningssten.

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

In English - press 

Som alle andre gode byer i Danmark, har Jelling naturligvis også en kro. Sandsynligvis har der ligget beværtninger af en slags i Jelling, lige så længe, der har været mennesker her. Men den nuværende Jelling kro kan dateres tilbage til 1820. 

Der hvor Jelling Kro ligger, har der siden 1690 ligget en gård. Ejeren - Hans Møller drev fra ca. 1773 kro virksomhed på gården

Jelling Kros historie kan derfor føres tilbage til 1773. I de første år fungerede stedet som herberg med beværtning for rejsende. Det var et privilegium, men også en pligt, som blev pålagt en gård, der lå hensigtsmæssigt i forhold til ”alfarvej”.

Ca. år 1820 blev en bygning i én etage opført til brug for kro virksomhed. Kromanden havde selv ansvaret for beværtningen, der nu også indbefattede servering for byens folk.

I 1842 blev kroen og gården delt, da ejeren ønskede at sælge. Samtidig fik Jelling Kro Kongelig bevilling (helt præcist den 20/6 1842). Den øverste etage blev bygget på kroen omkring 1843-44, oprindelig med 2 kviste, og 3 skorstene. På loftet var der stuepige værelser.

Kroens bygninger blev sammen med Kirken og Højene totalfredede af overfredningsnævnet den 13. oktober 1947. 

Kroen har gennem tiden haft mange forskellige funktioner. Her kunne rejsende søge ly og lokale kunne gå ind til en dram eller et måltid mad. Der er blevet holdt foredrag og holdt politiske møder. På et tidspunkt blev det almindeligt, at private personer lejede sig ind og holdt deres barnedåb, konfirmationer og bryllupper, ligesom gravøllet også typisk blev holdt på kroen: fra vugge til grav. Byen har her holdt sine høstfester og en gang imellem var der optrædende artister på kroen.

Oprindeligt hørte der landbrug med til kroen, men det blev solgt fra for mange år siden. Man beholdt dog en stor have med plads til flere lysthuse og dansepavilloner. 

På nordsiden af Jelling Kro lå byens markedsplads. Her mødtes man et par gange om året for især at handle med landbrugsvarer: kreaturer, heste, får, lam og grise. Når der var marked i byen, var der gang i gaderne. Der var udskænkning på pladsen, så det er ikke gået stille for sig. 

Jelling Kro 1905 Gormsgade 16.

I baggrunden Jelling savmølle.

Anna Andersen - Jelling/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

Gormsgade set mod nord med kroen for enden
 af gaden 1905

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

Jelling Kro med stalden i forgrunden 1930
Fotografen står på det nuværende Herningvej
og kigger mod øst. Vejen der går mod venstre
er Tørringvej (tidl. Hygumvej).

Henrik Kolstrup/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

Luftfoto med kroen øverst i billedet 1965
Nedrivning af huse på østsiden af Gormsgade
er tilendebragt

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

In English? - press

Jelling Sparekasse på Gorms Torv 2006-2023

Den 3. april 1870 blev der i Jelling Skole afholdt et møde angående oprettelsen af en Spare- og Lånekasse for Jelling Sogn. Før mødet var der lavet udkast til love og 86 medlemmer tegnede indskudsbidrag på 30 rigsdaler.

Sparekassen havde til huse hos skiftende formænd formænd for i 1922 at flytte ind hos søstrene Bertelsens Vejlevej 5 1922, hvor de fik et lokale og købte huset i 1949

Fra 1967 -1994 opkøbte sparekassen Vejlevej 1 og 3 og man byggede om og byggede til for i 1994 at indvie et helt nyt hovedkontor

D. 1.December 2006 indvies det ny Domicil på Gorms Torv. Jelling sparekasse fik filialer flere steder og blev i årene 2006-2022 sammenlagt med andre pengeinstitutter, for til sidst at lukke  helt ned i Jelling. 

Den første lokalitet for Jelling Sparekasse 1870
var hjemme hos Peder Ravn på Fårupvej i
”Den gamle gård"

Indvielse af den Nye Sparekasse 1994

In English? press 

Hvis man kigger godt efter, kan man se, at Brugsen består af en ældre og en nyere del. Den ældre er bygget i 1960 og den er bygget med det formål at drive en brugsforening. Jelling havde haft en brugsforening siden 1920, men den lå i Gormsgade i et hus som ikke længere findes. 

Oprindeligt lå præcis her en af Jelling større gård, Rosenvold. Brugsen i Gormsgade levede på lånt tid, da man godt vidste, at der lå et stort ønske om at frilægge gravhøjene. Derfor havde man sikret sig ved at købe et par jordlodder fra den gamle gård Rosenvold og i 1959 kunne man i dette hus indvie en moderne selvbetjeningsbutik. 

Butikken lå i stueetagen, på første sal boede uddeleren og i tagetagen var der plads til kommis’erne. 

Den første brugsbygning 1920

Barbara Hansen - Jelling/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

I 1742 fik Jelling Skole sin fundats. dvs den aftale, som Jelling Skole hviler på

Først i 1814 kommer en bestemmelse om at alle drenge og piger skulle undervises fra de var 6-7 år til de fyldte 13-14 år. Herefter begyndte de at gå til konfirmationsforberedelse.

På landet var eleverne i skole 17-18 timer om ugen. Dengang gik eleverne også i skole om lørdagen. Tre dage om ugen underviste læreren den yngste klasse, og de tre øvrige dage den ældste klasse. I sommerhalvåret var der brug for, at de store børn hjalp til med arbejdet på markerne. Nogle steder gik den ældste klasse derfor kun i skole én eller to dage om ugen i sommerhalvåret. Til gengæld skulle de i skole 4-5 dage i vinterhalvåret. For den yngste klasse var det lige omvendt. På den måde kunne den samme lærer undervise begge klasser.Loven sagde, at der højst måtte være et par kilometer at gå, og derfor var der ikke så langt mellem skolerne ude på landet.

Forældrene fik en bøde, hvis de ikke sørgede for, at deres børn kom i skole. Men hvis de voksne havde brug for, at børnene arbejdede, kunne de finde på at holde dem hjemme fra skole alligevel. Barnets arbejde var ofte mere værd end bøden, som gårdejeren fik.

På Thyrasvej  3 lå den første skole i Jelling. Den blev revet ned for i 1903 at skaffe plads til den nye skole. Skolen med de mange navne: Jelling By og Seminarieskole, Jelling Øvelsesskole, Den gule Skole.

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

Jelling Skole (Thyrasvej 3 ( bag ved denne anes Haandværkerforeningen
(Thyrasvej 5)
Skolen er opført 1903 på tomten af den gamle Jelling skole og blev nedrevet i 1980.

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

I oktober 1958 blev en ny og meget tiltrængt øvelsesskole indviet. Der var ikke længere plads i den gule skole, som så indtil 1981 fungerede som undervisningslokaler for seminariet - bl.a formning og håndarbejde

Odense luftfoto /Jelling Lokalhistoriske Arkiv

II begyndelsen af 1970erne blev det klart, at skolen ikke kunne blive ved med at rumme de stadigt flere elever og seminarister, at en udvidelse var nødvendig. I stedet for at udvide på stedet, bsluttede man at bygge nyt. Således kom Bredagerskolen til at ligge på den anden side banen.På grund af økonomi blev byggeriet udført af 2 omgange.Først byggede man lokaler til 1-6 klasserne, der flyttede ind i august 1976. Eleverne på 7-10. klasserne fortsatte på Smededamsskolen til 1982 og så kunne de også glæde sig over de fine forhold i den nye skole - med idrætshal.
Da e yngst elever havde forladt Smededamsskolen,flyttede de store ind, idet bygningerne blev brugt til den nyoprettede pædagoguddannelse.
I 1995 blev Specialskolen Skovagerskolen bygget ved siden af Bredagerskolen.

Efter Jelling Øvelsesskole var blevet tømt for de små elever, flyttede de store ind, idet bygningerne blev brugt til den nyoprettede pædagoguddannelse.

I 2013 startede Jelling Friskole i en del af disse bygninger. Se artikel i VAF fra 2012
https://vafo.dk/jelling/smededamskolen-bliver-maaske-skole-igen

In English? press

Uffestenen blev afsløret den 22. juni 1913. Ikke alle brød sig om hverken udformningen eller den tekst, der var at læse på stenen. Den kendte forfatter og nobelprismodtager, Johannes V. Jensen, mente, at den var en skændsel. Vejle Amts Folkeblad kunne godt lide den, de kaldte den ”smuk”, ”harmonisk”, ”ejendommelig” og ”storslået”. En kendt billedhugger fra Vejle, Billeschou, havde taget sig af den mere håndværksmæssige side af sagen. Vejle Amts Folkeblad havde en nøje beskrivelse af stenen:
”Lad os begynde med den stor Overligger.
Dens forside består af to skrå Falder, der adskilles fra hinanden ved en omtrent lodret Kant.
Den ene Flade bærer navnet Vermund, den anden Navnet Uffe; Over hvert Navn findes anbragt en Krone og under hvert af dem en Ravn, Krigens Symbol
Som Tilslutning til på Fladernes nederste Kant er det Meningen at anbringe nogle Bølgelinjer.
På den Kant, som danner Grænsen mellem de to Flader, findes udbygget Sværdet Skræp.
På Bagsiden af Overliggeren skal sættes følgende Indskrift:
”Jeg kom fra Linnet i Vester. Læreskolens Sønner drog mig”.
Af de tre svære Sten, som bærer Overliggeren, vil kun den mod Gaden vendende få nogen Udsmykning. Her findes Navnet Folke, den Mand, der efter Sakses Beretning på Sønderjydernes Vegne overbragte Kong Vermund på Jelling Kongsgård Budskabet om den svenske Kong Atles Krigserklæring i så mandige Ord, at Kongen rakte ham sit Guldbæger tilbage.
I god Samklang med denne Fortælling har man på Stenen under Folkes Navn anbragt den sønderjyske Løve.
De to andre Bæresten i Dyssen vil kun komme til at bære Navnene på de Steder, hvorfra de er hentet, henholdsvis Jelling og Harresø.
Endelig Sokkelen. På Forsiden, altså under Navnene Vermund, Uffe og Folke, findes Indskriften:
”Søn skal løfte Faders Arv”, på Bagsiden Årstallet 1913, og på de to andre henholdsvis 13. April og 22. Juni. Den første Dato angiver hin mindeværdige Dag da den store Sten førtes fra Linnet til Jelling, den anden den Dag, da Monumentet afsløres og overgives til Offentligheden.”

Selve afsløringsdagen var en festdag i Jelling. Dannebrog vajede over hele byen og to store Dannebrogsflag dækkede monumentet. Cirka 3000 mennesker havde samlet sig på pladsen omkring Uffestenen. Et orkester spillede nationalsangen, hvor alle rejste sig og herrerne tog huer og kasketter af. Herefter sang man sammen ”I Danmark er jeg født” og så tog Skat-Rørdam ordet for at byde velkommen på Sønderjysk Forenings vegne. Skat Rørdam havde været med til at stifte Sønderjysk Forening for Jelling i 1908 og bestred formandsposten. Efter endnu en fællessang holdt Skat Rørdam selve afsløringstalen og her forstår man i hvilket ærinde stenen egentlig er sat. For det er faktisk et mindesmærke, til ”minde om de Mænd, som har levet på dette Sted, og om Begivenheder, som er foregået her”.

Uffe repræsenterer i denne forbindelse kærligheden til fædrelandet, og det er den man med stenen, ønskede at minde især de unge om, og især lærerskolens elever.

Det var Jelling Sønderjyske Forening, som Skat Rørdam var formand for, der stod bag hele ideen om etableringen af monumentet.

Ideen fik han ved en kæmpe folkefest i Jelling i 1912 

De sønderjyske foreninger og ungdomsforeninger i Vejle og Omegn havde inviteret 1000 unge sønderjyder til folkefest den 6.-7. juli i Vejle og byerne omkring. Målet med festlighederne var at styrke troen på folkeligt fællesskab og kærlighed til moderlandet imellem folk både syd og nord for Kongeågrænsen.

På folkefestens sidste dag var der flere særtog til Jelling og kørsel med hestevogne, og omkring 7000 mennesker samles i byen. Der var taler og sange, og det medbragte smørrebrød bliver sat til livs. Søndag aften fragter særtog sønderjyderne godt hjem.

Og det er under al festivitasen, at seminarieforstander Hemming Skat Rørdam fra Jelling får idéen til et stort monument til minde om Folkefesten. Indsamling finder sted under selve Folkefesten, og et års tid senere pruster, stønner og pukler både heste og 80 seminarieelever med at få monumentet på plads. 

Alene den øverste sten vejer mellem fem og syv tons. Hele Jelling følger med i arbejdet for at få monumentet på plads og kørt stenene hen til Smededammen. Her står den altså stadig og gør opmærksom på sig selv.

Se hele billedserien om Uffestenens vej fra Linnet
og til den endelige plads foran skolen
d. 13. og 14. april 1913 

Uffestenen foran Jelling Øvelsesskole og Håndværkerforening ca 1960

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

Jelling Skole, Uffestenen og Hotel Gormshøj, set mod nord
(fra Vejlevej), ca. 1976

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv b684

Der er stor forskel på Mølvangvej omkring Brugsen ca 1960 og 2020’rne

Sylvest Jensen Luftfoto/Det Kgl Bibliotek

Hjørnet af Fårupvej/Mølvangvej  1960 

Sylvest Jensen Foto/Det Kgl. Bibliotek

Vejlevej 20, 

1948-52 Ålborg Luftfoto Det Kgl. Bibliotek

Jelling fra luften ca 1930

Hærens Flyvetropper/Det Kgl Bibliotek

Anesminde 1910

unknown/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

 unknown/Jelling Lokalhistoriske Arkiv 

Latest news 28/3 2023:
Currently Confiance cannot  be seen at Gorms Torv. The statue was weathering in its attachment to the foundation and has therefore been taken in for loving treatment. It is not known if and when it will return. But the story of Confiance lives on

The bronze sculpture "Confiance" has been given a fine location on Gorms Torv with Gorms Høj as an elegant background. It is one of the greatest and most distinguished sculptors in the history of Danish sculpture, Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), who executed the work in 1963. It was previously located in front of Jelling's town hall

In 1982, Confiance was unveiled in front of the town hall in Jelling. And Confiance means trust. At the unveiling, the members of the city council quickly changed the title to "trust in the municipality's government". It was Jelling's former mayor, Karlo Søndergaard, who had to pull on his official clothes to reveal the sculpture. Its appearance was now no secret: it has been standing in the hall of the town hall for a long time. The sculpture is made in bronze by the 71-year-old Sonja Ferlov Macoba. has previously been in a group with, among others, Asger Jorn.

It is not allowed to copy the images on this site.