in English? Press

...og historien om den frygtelige drukneulykke




Damvej er anlagt ind over en mark, der hørte til gården Grangård, dengang den lå ved Østerbydammen. Det første hus på Damvej er bygget i 1932. Det er Damvej 2.

Når man kigger ud over Østerbydammen, ser man en af de sidste gårde, der stadig ligger i Jelling by, nemlig Østergård. Oprindeligt lå der rigtig mange gårde i Jelling.

Selv om Jelling er en by i evig forandring, er der stadig huse og steder, som er let genkendelige på trods af et mere end 100 år gammelt motiv. Det gælder for eksempel dette blik ned ad Vejlevej med Østerbydammen til højre og den smukke aftægtsbolig til Østergård midt i billedet.

Aftægtsboligen blev opført af Geert Hansen Sørensen, der havde Østergård fra 1874-1906. I 1906 solgte han gården og flyttede med sin familie i Damrosa, som aftægtsboligen så smukt kom til at hedde.


Østerbydammen Villa Rosa 1906


ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

Villa Damrosa, Vejlevej 28  1912

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

Østergaard
I forgrunden ses Geert Hansen Sørensen med familie,
som ejede Østergård 1874-1906
De byggede villaen Vejlevej 28 (Damrosa)

 

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

Østerbydammen, set fra vestmed Vejlevej 28 i
bBaggrunden, ca 1910










ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

Østerbydammen 1947


Sylvest Jensen Luft foto/Det Kgl Bibliotek



Her ved Østerbydammen gemmer sig en sørgelig historie om Anna Olsen og hendes familie. Vejle Amts Folkeblad, 6. februar 1913:
”I Eftermiddags ved 2-Tiden er en Pige paa 4 Aar, Anna Olsen, Datter af Gaardejer Ole Olsen, Jelling, druknet. Hun kørte paa Slæde paa en Dam tæt ved Gaarden, faldt i et Hul og kom ind under Isen. Det varede et Kvarter, inden man fik hende trukket op, og da var hun død.”.

Ole Grangaard fortæller:
“Der er tale om min fars søster, familien boede dengang i det der i dag hedder Dambo. Det var en en af byens gårde placeret få meter fra kanten af Dammen. Østerbydammen blev brugt om vinteren til at skære frosne isblokke til brug i byens frysekælder.
Der blev ikke talt meget om ulykken i familien - det gjorde man ikke, den slags skulle man "komme over" ved at forsøge at glemme.
Det fik dog en medvirkende betydning for mine bedsteforældres beslutning om at flytte gården (i bogstaveligste forstand) væk fra Østerbydammen og over på den anden side af banen. Dels fordi min bedstemor ønskede at komme væk fra dammen og derudover fordi gårdens jorde lå på den anden side af banen. Den nye gård, Grangaard(i dag børnehave, danmarks bedste i 2017), bør, blev i vid udstrækning bygget af genbrugsmaterialer fra den gamle gård. Så vidt jeg ved blev kun en mindre længe stående tilbage.
Annas mor, min bedstemor, var gravid da det skete og da hun kort efter fødte en datter blev hun døbt Anna. Anna fik således som sit lod i livet at være den der skulle erstatte den døde pige. Det blev rigtig svært. Min kusine Anne Marie Ejrnæs, der er forfatter har skrevet en gribende historie om min faster Annas liv. Bogen hedder: Theas færd". Der er flere andre bøger af min kusine om familien i Jelling. F.eks. bogen, "Sneglehuset".Sneglehuset er beliggende på hjørnet af Jernbanevej og Skovgade.”


Det er muligt at se større billeder her

Det er ikke tilladt at kopiere billederne på denne side